Velkommen til Frederiksberg Badminton Klub!

I Frederiksberg Badminton Klub har vi plads til alle, så går du og drømmer om at få en ketcher i hånden samtidig med et godt kammeratskab - er vi et godt valg!

Har du spørgsmål, kan vi kontaktes på info@fbk-badminton.dk. Da foreningen er drevet af frivillige, kan du forvente svar inden for cirka 5 hverdage.

Vi glæder os til at høre fra dig og til at se dig i hallen!

Events

Hold og Træning

Vi har holdtræning på forskellige niveauer for både ungdom, senior, motionister og folk over 60. Læs mere om de forskellige hold under "AFDELINGER" og tilmeld dig under "TILMELDING". Bemærk, for at melde dig på et hold skal du betale kontingent for dit medlemskab i klubben.

En forening drevet af frillige

FBK er drevet af frivllige i alle afdelinger samt af bestyrelsen. Hvert udvalg vælger en håndfuld frivillige, der står for at sikre en god kontakt til trænere og afholde sociale begivenheder, der gør FBK til et godt sted at være. Bestyrelsen lægger de overordnede retningslinjer for foreningen og holder styr på det økonomiske. Læs mere under "OM FBK".

Baneudlejning

Har du lyst til at "banke" din ægtefælle/kæreste eller veninde/ven, kan du leje en fast ugentlig bane hos os, enten for forårsæsonen (januar-juli) eller efterårssæsonen (juli-januar). Vi kan desværre ikke tilbyde leje af baner på timebasis. Husk, at alle spillere skal betale kontingent for at kunne leje en bane og spille i non-marking indendørssko (ellers bare fødder). Se mere her: Guide til Baneudlejning