Du inviteres hermed til Aften/Natbadminton
Fredag den 14. marts fra kl. 18.00 til 23.00/lørdag den 15. marts kl. 7.30
Det bliver en aften/nat med en masse badminton for sjov, hyggeligt samvær og musik på anlægget.
For at sikre, at alt forløber på bedste måde kan de yngste ungdomsspillere være med indtil kl. 23.00 – de største ungdomsspillere (fra 10 år) kan fortsætte natten over.
Vi har brug for forældre der kan hjælpe til med de praktiske opgaver. Bl.a. er det nødvendigt at forældre melder sig til at overnatte i hallen sammen med træner Magnus (hvis dette ikke lykkes, slutter vi kl.23.00).
Skriv dig på listen “natbadminton - opgaveliste”, hvis du kan give en hjælpende hånd med vores aften/natbadminton.
Program:
18.00: Velkomst
19.00: Pizza
20.00: Badminton og leg
22.00: Badminton i mørke med selvlysende bolde
23.00: Ungdomsspillere under 10 år hentes af deres forældre
7.00-7.30: Morgenmad for de ældste ungdomsspillere
NB: Vi afslutter med fælles oprydning.
Der vil være pizza, frugt, kage, saft, lidt guf og morgenmad.
Klubbens trænere står for arrangementet, men der vil også være forældre til stede for at hjælpe til.
Husk at medbringe badmintontøj og ketcher. De ældste ungdomsspillere, der har tænkt sig at blive i hallen natten over, skal også huske sovepose, liggeunderlag og tandbørste☺.
Har du spørgsmål kan du skrive til USU på fbkusu@gmail.com
Vi glæder os til at se jer😄
Trænere og ungdomsspillerudvalg i FBK