I Frederiksberg Badminton Klub (FBK) har vi holdtræning for motionister onsdag, torsdag og søndag:

Træning om søndagen

Søndag har vi fire hold: Hold 1 (til begyndere), hold 2 (til let øvede) og hold 3 (til øvede) samt et hold, som vi kalder for C-træningen (de mest øvede). Vi kalder det for Søndagstræningen.

Alle træninger ledes af vores træner, Julian Hristov.

En træning varer 90 min. og består typisk af først ca. 45 min. med tekniktræning og øvelser efterfulgt af ca. 45 min. med kampe. Tiderne for træningerne ligger mellem kl. 15 og 21 og skifter hver måned efter et fast mønster (se nederst på siden her).

Vi er både kvinder og mænd og i alle aldre - og spiller ikke med faste makkere. Du kan derfor sagtens tilmelde dig uden at have en anden at melde dig ind sammen med. Det gør langt de fleste.

Der er dog desværre lukket i øjeblikket for nye tilmeldinger, men du kan komme på venteliste, hvis du er interesseret.

Træning onsdag aften

Onsdag aften fra 18-19:30 har vi holdtræning (C-træningen) for de mest øvede motionister, som også træner på en af de fire tider om søndagen.

Træningen onsdag er med træner hver anden gang (Flemming Quach), og uden træner de øvrige gange.

C-træningen optager ikke nye spillere fra venteliste, men fra de andre tre hold om søndagen og fra ungdomsafdelingen, så hvis du er interesseret i at deltage i C-træningen, er det søndagstræningen, som du skal skrive dig på venteliste til.

Nyhed: Træning torsdag morgen

Som noget nyt starter vi d. 20. februar holdtræning torsdag morgen med et hold fra 7-8:30 og et fra 8:30-10.

Der er tilmelding efter først-til-mølle-princippet, så en vis spredning rent niveaumæssigt må forventes.

Julian Hristov er træner på disse træninger og vil sørge for niveauopdelt træning på træningerne, hvis det viser sig nødvendigt.

 

Oversigt over årets træningstider på de enkelte hold om søndagen:

Måned / Træning         Hold 1    Hold 2    Hold 3    C-træningen


januar/maj/september    16:30-18  18-19:30  19:30-21  15-16:30

februar/juni/oktober    18-19:30  19:30-21  15-16:30  16:30-18

marts/juli/november     19:30-21  15-16:30  16:30-18  18-19:30

april/august/december   15-16:30  16:30-18  18-19:30  19:30-21